Colorado tur retur - sommeren 2013

fredag den 2. august 2013

Turen til Custer

Vi tog fra Denver i dag kl. 9.30. Vi havde besluttet, at vi ville anskaffe en holder til videokameraet til forruden el. instrumentbordet så vi kunne filme, når vi nåede Mount Rushmore og Yellowstone. Vi måtte derfor omkring Boulder, der havde sådan en på lager - vi fik den og den er testet med godt resultat. Nu bliver det sjovt at filme mens vi kører.

Ellers er turen gået tværs gennem Wyoming til South Dakota. Det var noget af en anderledes oplevelse. På turen, der tog 5-6 timer så vi kun ganske få huse, ganske få biler og stort set ingen mennesker. På et tidspunkt, kom vi forbi et skilt "Welcome to Lone Pine" her lå 3 huse, og man var stærkt i tvivl, om de var beboede - tjooo tak da, men'æææ jeg tror liii'ge vi springer over, der skal god overtalelse til for et stop-over dér ...... senere fortalte nogle bikere os, at både Wyoming og Montana er meget meget tyndt befolket. 

Nu er vi så i Custer. Vi er indlogeret på den herligste Inn - 1/2 km fra downtown Custer, en meget charmerende by. Jeg fik taget mange gode billeder (nettet er langsomt, så billederne kommer senere). Vi fik os noget godt aftensmad på et steakhouse i byen - med god vin fra Californien. 

Da vi kom tilbage til Bavarian Inn ved 22-tiden trak det op - og nu er der voldsomt tordenvejr - håber det får raset ud i nat, så vi kan se de planlagte attraktioner i morgen.

Hilsen Helle

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar