Colorado tur retur - sommeren 2013

søndag den 11. august 2013

Cortez

Fredag forlod vi smukke Moab. Vi havde en kort tur foran os til Cortez, hvor vi ville overnatte pga. besøg i Mesa Verde.

Det var en sjov tur til Cortez - der var så mange finurlige butikker på vejen, som gav os smil på læben. Èt sted, der var nedlagt, men det der var tilbage, var til salg, man skulle blot henvende sig i butikken ved siden af. Jeg har vedhæftet et billede. En anden butik solgte alt i sadler, revolverbælter og andet læder.

Mødet med Cortez var en temmelig deprimerende oplevelse. Det var en by, der stort set var "uddød". Alle butikker bar enten skiltet "Sorry - we're closed" eller "For rent" - det var ret trist. Vi gik en lang tur på Main Street i håb om at finde lidt sjovt, men der var ikke meget sjov over den by. Vi måtte nøjes med hjemmebragt mad + vin (og fejre Peters fødselsdag) - og vente på Mesa Verde dagen efter.

Inden aftensmaden besluttede vi alligevel at køre en tur ud til Four Corners Monument. Af USA's stater er dette det eneste sted, hvor 4 stater mødes i et punkt (Utah, Arizona, New Mexico og Colorado).

Det var faktisk lidt sjovt, og vi var glade for, at vi tog turen de 45 min. derud. I morgen glæder vi os til Mesa Verde!!

 

Mange hilsner fra os




2 kommentarer:

  1. Fedt billede - man må godt nok sige, at i har et ben i hver lejr ;o)

    SvarSlet
  2. :) ja, det kan vist ikke udtrykkes bedre. Det var faktisk ret sjovt - og godt vi var derude om aftenen, så var der ikke så crowded.

    SvarSlet