Colorado tur retur - sommeren 2013

mandag den 12. august 2013

Silverton (og Durango)

I dag fik vi besøgt Silverton. Byen ligger ca. 50 miles fra Durango (oppe i bjergene).
I gamle dage var det en rigtig guldgraverby, men det var ikke muligt at forarbejde metallerne i Silverton, så de byggede en jernbane ned til Durango, hvor forarbejdningen skulle ske. Denne jernbane findes endnu og er en meget spektakulær tur. Jeg må blankt erkende .... vi tog den ikke. Jeg er så utilpas ved højder, så det blev i stedet pr. bil - men hold da op en smuk tur - den kan bare SÅ meget anbefales. Vi nød hvert minut af den. På et tidspunkt, var der et meget højt view-point. Vi stod ud og ville smalfilme. Vi så, at der på et af træerne hang en krans og et billede af en ung fyr - Adam. Han var åbenbart kørt ud over skrænten - uha der var langt ned. Da vi gik tættere på kunne vi se, at hans bil lå dernede - rusten - det var ikke noget der var sket lige her og nu.

Men tilbage til Silverton. Guldgraverbyen. Den står helt så autentisk, som dengang i 1913. Der bor ikke mange mennesker - ca. 200. Det er mega-hyggeligt at gå rundt deroppe og vi brugte hele dagen. Vi var inde og få frokost på en rigtigt "skæv" restaurant. Der var run på serveringen - alle ville derind. Det smagte godt og vi havde en dejlig time dér.

I morgen drager vi mod New Mexico - Albuquerque og senere Santa Fe. Spændende at møde en ny stat.

Helle og Peter







2 kommentarer:

  1. Puha alle de højder. Glæder mig til at se flere billeder af det.

    SvarSlet
  2. Ja her er der ikke meget andet end højder - selv byerne ligger højt, men det er smukt. Vi har nogle gode videoer, hvor man kan kan fornemme højderne ;).

    SvarSlet