Manitou Springs

Så har vi haft det rigtigt dejligt og slappet af i Town-n-Country Cottage i Manitou Springs i 2 dage. Vi har rigtigt nydt, at vi har haft køkken. Peter har fået sine dejlige store, møre, saftige steaks, og vi må også erkende, at den tilhørende (herlige) druesaft her fra US har været et behageligt bekendtskab. Det har været svært at vælge, der er jo mange forskellige at vælge imellem.

I dag har vi rigtigt dovnet - været en tur i Castle Rock outlet for at se, om der var noget vi manglede (det var der :)) - fra terrassen sad vi og så på dyrelivet. Det lykkedes os ikke at "fange" den lille kolobri på kameraet, men ellers fik vi taget andre gode billeder af de dyr, der "kom forbi" og hilste på.

Vi har også pakket vores kufferter. I morgen søndag kl. 17.15 drager vi hjemad via Island - vi har haft en helt fantastisk ferie med mange oplevelser, men glæder os også til at se vores egen matriken igen.

Det har været sjovt at skrive undervejs - vi håber det også har været sjovt at følge med!

Peter og Helle

Salida - Back to The Rockies

Dejligt - i dag kørte vi igen over grænsen til Colorado - det er en dejlig stat. Vi nød turen, hvor vi igen kunne se Rocky Mountains i baggrunden. Bjergene - bliver jeg aldrig træt af at se på. Vores mål var ikke helt fastsat - før her til morgen, hvor vi over morgenkaffen besluttede at køre hele vejen til Salida. GODT vi gjorde det. Hold fast en fed by. Vejen ud af New Mexico var deprimerende. Over en fhv. kort strækning så vi ca. 20 kors i vejsiden med blomster for at mindes en trafikdræbt. Som jeg har sagt før kører de "råddent", så man undres ikke over, at der sker mange uheld.

Jeg havde på forhånd fået byen Salida anbefalet af "indfødte" i et forum på www.tripadvisor.com, så jeg var sikker på, at den nok skulle vise ét eller andet godt - og det gjorde den. Vi indlogerede os på det sted, der ligger nr. 1 over tripadvisors liste over hoteller i Salida - nemlig Silver Ridge Lodge.  Stedet ejes af et polsk ægtepar, der kom hertil for 20 år siden. De købte stedet for 10 år siden og har sat det fint i stand - alt er meget rent og velholdt.

Vi tog ned downtown Salida (som udtales Salajda) og gik rundt i den hyggelige by. Næsten alle butikkerne var second-hand stuff. MEGA fedt. Gennem byen løber en creek. Her tog vi os en pause - og nød freden, her kunne man godt slå sig ned. Husene er pæne og det virker i det hele taget som en sympatisk by. Vores vært fortalte os, at i 80'erne kunne man købe et fint hus downtown for 30.000 $ - i dag er prisen 300.000 $.

Fra vores balkon - og bagsiden er værelset er der udsigt til bjergene. Her er meget flot og man nænner næsten ikke, at gå i seng. Vi sad ude på balkonen og drak vores aftenskaffe - nu er det tid at finde dynen. I morgen går turen 180 km mod øst - til den lige så hyggelige by Manitou Springs - tæt ved Colorado Springs.

Peter og Helle

 

Santa Fe

I går kom vi til Santa Fe - vi var her tidligt, der var jo kun 50 miles fra Albuquerque. Vi startede derfor med at handle lidt ind - og gå i "Ross dress for less" - herlig forretning. Peters mening er, at uden kvinder, går verden i stå :) .... jeg tror det er fordi, at der blandt alle butikkens mange m2 ikke var andet end 1/20-del til herrer.

Kl. 13 kørte vi tilbage til El Rey Inn, hvor vi fik vores værelse. Det allerbedste på hele arealet, efter vores mening. Det er et kompleks bygget i mexicansk stil med stor swimmingpool, mange små haver - nogle er afmærket med velkommen for rygere. Vi bor helt i bunden af komplekset i en af de få bygninger, hvor der er 1. sal  (der er 4 lejligheder her, hvor vi bor i den ene. Balkonen har en rigtig fin størrelse med udsigt over El Reys blomster og træer, og den er overdækket. Det er simpelthen en stor fornøjelse at sidde derude og nyde udsigten. Vi er i afslutningsfasen af vores ferie, så vi er nået til dagene, hvor det hedder afslapning, så det er hvad vi gør. Jeg har vedlagt et par morgenbilleder med udsigten fra vores balkon samt et par af hotellet. På det næstsidste kan I se vores balkon - nr. 2 fra venstre.

Santa Fe er helt som ventet meget "venligere" end Albuquerque, men deres regler er anderledes end de andre stater, vi har besøgt. Her er stadig overalt fyldt med skilte om "Report drunk drivers", der er meget ofte udrykning, vi ser mange biler i vejsiden, der er banket ind i hinanden, de kører meget stærkt. Vi har ofte talt om, at der i USA er stor respekt for de tilladelige fartgrænser, de kører alle efter det tilladte - men ikke her i New Mexico - her giver de den fuldt gas.

I morgen drager vi nordpå igen - til Colorado. Vi har en overnatning i (måske) Salida - det afhænger af, hvor langt vi kommer. Vi vil tage den med ro. Herefter tager vi til Manitou Springs, hvor vi bor på Town-n-Country Cottage de sidste 2 dage af vores ferie ;(  ;(.

Helle

Albuquerque

Så kom vi til New Mexico. Første stop er Albuquerque.

Denne stat er for mig meget anderledes end de andre, vi har besøgt på vores tur. Det første der mødte os, da vi var kommet over statsgrænsen var et skilt "Report drunk drivers - tlf. xxxx" - det var så det, men skiltet var også smækfyldt med skudhuller - det var alle de andre skilte i øvrigt også. Hrmm... Vi kørte videre mod Albuquerque, der bestemt ikke vandt ved nærmere øjesyn. Hotellet er fint, og vi gik en tur i Old Town (hvor hotellet ligger) og nød dagen.

Vi er imidlertid temmelig tilfredse med, at turen herefter går op til Santa Fe, der virker mere sympatisk. Her skal vi bo på El Rey Inn.

Helle og Peter

Silverton (og Durango)

I dag fik vi besøgt Silverton. Byen ligger ca. 50 miles fra Durango (oppe i bjergene).
I gamle dage var det en rigtig guldgraverby, men det var ikke muligt at forarbejde metallerne i Silverton, så de byggede en jernbane ned til Durango, hvor forarbejdningen skulle ske. Denne jernbane findes endnu og er en meget spektakulær tur. Jeg må blankt erkende .... vi tog den ikke. Jeg er så utilpas ved højder, så det blev i stedet pr. bil - men hold da op en smuk tur - den kan bare SÅ meget anbefales. Vi nød hvert minut af den. På et tidspunkt, var der et meget højt view-point. Vi stod ud og ville smalfilme. Vi så, at der på et af træerne hang en krans og et billede af en ung fyr - Adam. Han var åbenbart kørt ud over skrænten - uha der var langt ned. Da vi gik tættere på kunne vi se, at hans bil lå dernede - rusten - det var ikke noget der var sket lige her og nu.

Men tilbage til Silverton. Guldgraverbyen. Den står helt så autentisk, som dengang i 1913. Der bor ikke mange mennesker - ca. 200. Det er mega-hyggeligt at gå rundt deroppe og vi brugte hele dagen. Vi var inde og få frokost på en rigtigt "skæv" restaurant. Der var run på serveringen - alle ville derind. Det smagte godt og vi havde en dejlig time dér.

I morgen drager vi mod New Mexico - Albuquerque og senere Santa Fe. Spændende at møde en ny stat.

Helle og Peter

Mesa Verde

Endnu en fantastisk dag!
Vi forlod Cortez lørdag morgen for at køre mod Mesa Verde - dvs. det var planen. Peter havde så fundet ud af, at der i Cortez skulle være et "Old Car"-træf i Cortez, så det blev lige skubbet ind foran Mesa Verde. Det startede heldigvis allerede kl. 9 og var et rigtigt festligt arrangement i byens park, hvor der var samlet rigtigt mange gamle biler - dog primært amerikanske biler, men det var meget underholdende og Peter fik knipset lidt billeder.

Og SÅ gik turen til Mesa Verde - stedet hvor Pueblo'erne levede i klipperne frem til år ca. 1300. Der var en del af Pueblo'ernes boliger, der var "self-guided", og det ville vi benytte os af, men vi købte også en guidet Ranger-tur til Cliff Palace i Visitor Center og drog så ind i parken - der kun kostede 15 dollars. Vi valgte Cliff Palace, fordi det var den mest "venlige" tur - jeg er jo ikke så meget for højder.

Det var en helt utrolig smuk tur ind til i Mesa Verde, flotte højder med smukke views.
Den første "bolig", vi så, var The Spruce House. Her måtte vi selv gå rundt - dog med tilstedeværelse af et par Rangers, der så til, at intet blev ødelagt + svare på de mange spørgsmål fra os turister. Det var spændende at forestille sig, hvordan folket levede dengang - og angstprovokerende at tænke på, hvordan de klatrede rundt i klipperne.

Efter Spruce House var det tid til en hjemmebragt sandwich, som vi indtog nær ved Cliff Palace, hvor vi (sammen med de andre tilmeldte) skulle mødes med vores Ranger. Bare mødestedet gav mig "uro" huha det var højt oppe - jeg kiggede ned på Pueblo-skrænten og tænkte "Hvordan pokker kommer vi derned" .......... og "Hvordan pokker kommer vi op". Det var nu ikke helt så ubehageligt, som man kunne forestille sig. Vi gik ned på små uens stejle trin - jeg tror vi fik at vide, at der var. ca. 120 trin - og opstigningen bestod af knap så mange trin + 3 træstiger - det hele i en klippespalte, så vi ikke kunne se ud.

Efter turen ned blev vi guidet til en klippesprække, hvor vi alle sad samlet og lyttede til vores guide. Vi fik fortalt rigtigt meget om Puebloerne. Hvordan de levede, hvad de spiste, hvordan boligerne så ud oprindeligt osv. Meget meget spændende - og så gik vi ellers videre til Cliff Palace mens guiden/rangeren fortalte entusiastisk om alt det vi så. Hold fast det var en spændende tur.

Da vi var på vej op fra Cliff Palace trak skyerne sammen omkring os og et gevaldigt tordenvejr satte ind. Jeg har da sjældent set så mange lyn. Hurtigt ind i bilen (det var et godt sted at være, når man nu var på Mesa Verdes top - 2600 m højde i uvejr med lyn og torden). Selvom vi gerne ville have været i MV hele dagen, så besluttede vi at køre mod næste stop - Durango (ca. 50 km).

Hele vejen til Durango fortsatte uvejret. Tæt på Durango blev vi opholdt af et trafikuheld. En motorcyklist var kørt galt og dræbt i det grimme vejr.

Vi er nu på hotellet i Durango. Vi har været i byen nogle timer - det er faktisk en rigtigt hyggelig by. I morgen går turen igen i bjergene - til minebyen Silverton. Herefter siger vi farvel og på gensyn til Colorado - og goddag til New Mexico.

Peter og Helle

 

 

 

 

 

Cortez

Fredag forlod vi smukke Moab. Vi havde en kort tur foran os til Cortez, hvor vi ville overnatte pga. besøg i Mesa Verde.

Det var en sjov tur til Cortez - der var så mange finurlige butikker på vejen, som gav os smil på læben. Èt sted, der var nedlagt, men det der var tilbage, var til salg, man skulle blot henvende sig i butikken ved siden af. Jeg har vedhæftet et billede. En anden butik solgte alt i sadler, revolverbælter og andet læder.

Mødet med Cortez var en temmelig deprimerende oplevelse. Det var en by, der stort set var "uddød". Alle butikker bar enten skiltet "Sorry - we're closed" eller "For rent" - det var ret trist. Vi gik en lang tur på Main Street i håb om at finde lidt sjovt, men der var ikke meget sjov over den by. Vi måtte nøjes med hjemmebragt mad + vin (og fejre Peters fødselsdag) - og vente på Mesa Verde dagen efter.

Inden aftensmaden besluttede vi alligevel at køre en tur ud til Four Corners Monument. Af USA's stater er dette det eneste sted, hvor 4 stater mødes i et punkt (Utah, Arizona, New Mexico og Colorado).

Det var faktisk lidt sjovt, og vi var glade for, at vi tog turen de 45 min. derud. I morgen glæder vi os til Mesa Verde!!

 

Mange hilsner fra os

Moab

I går ankom vi til Moab - og bare indkørslen til byen lovede godt - smukke røde bjerge overalt. Vi kunne se på instrumentbordet, at temperaturen udenfor kl. 18 var 34 grader, så vi var lidt spændte på at komme ud.

For mig var det ekstra sjovt at køre igennem byen, for jeg kunne rigtigt se de hoteller, hvor jeg havde tænkt .... måske skal vi vælge det. Jeg er rigtigt glad for, at vi valgte The Gonzo Inn. Det ligger perfekt på en sidevej til Main Street, så 1 min. fra hotellet - var vi i centrum. Hotellet har grønne omgivelser, balkon - og fra vores er der udsigt til bjergene. At værelset var hyggeligt og i orden er bare et ekstra plus.

Byen er hyggelig - det er jo rigtigt dejligt at slentre ned gennem bygaden i en god temperatur. Der var rigtigt mange spisesteder!! ... og vi fandt også et sted, hvor maden passede os rigtigt godt. At alle de lokale "valfartede" til stedet, var nok heller ikke et dårligt tegn.

Her til morgen stod vi op til overskyet vejr - nærmest regnfuldt. Vi besluttede derfor, at køre op til naturparken (i baghaven) .... The Arches. Hold da op det var en god beslutning. Det var SÅ smukt og det overskyede vejr var perfekt til bjergkørsel og sightseeing. Vi fik fotograferet en masse - og taget gode videoer, trods vejret - ved 13.30-tiden forlod vi parken og ved 14-tiden sad vi på vores balkon med blå himmel og nød lidt frokost med kold hvidvin - en efterfølgende dukkert i poolen blev det også til, men vejret var lidt for varmt.

Da vi var undervejs til Moab kom vi forbi en gammel tankstation - nedlagt. Det er faktisk ofte man ser sådanne nedlagte og forladte bygninger, men denne gang fik vi stoppet op og tog et billede. Af benzinpriserne kunne vi se, at det var et par dage siden at tankpasseren gav op. Forståeligt, for det er .... som rigtigt mange andre steder i det vestlige USA - ØDE.

Mange hilsner fra os

Yellowstone

Så er vi tilbage til en verden med både internet og telefondækning. Det er der også i Yellowstone, men ikke overalt - oftest er der ingen dækning. 

Yellowstone er ...... et meget fantastisk, storslået og anbefalelsesværdigt sted.

Vi ankom til Yellowstone ved 16-tiden. Vi kørte ad east-indgangen via Cody. For at komme frem til Yellowstone kørte vi igennem et fantastisk bjerglandskab - i lang tid. Vi optog flere videoer undervejs.
Da vi havde betalt det meget beskedne fee 25 $ for at køre ind i parken, gik der ikke mere end 15 min. før vi opdagede en brun bjørn. Vi sprang ud af bilen, frem med videooptageren, der var svær at holde fokuseret, når der var zoomet kraftigt ind. Vi var påpasselige, for vi havde nået at læse alle de advarsler om bjørne og andre dyr i parken - især de brune kan være aggressive, men vi fik da "tapet" den brune bjørn.

Vi fik også set nogle bison'er, Deers, Elks og sandelig også den smukke American Eagle.

Vores første bolig var ved The Lake, der er stor - seriøst stor!.... og meget smuk. Vores hytte var længst væk fra hotellet - dvs. tæt på The Lake. Vi gik en dejlig aftentur (omend jeg havde bjørnen i tankerne så tryg var jeg ikke).

Efter en god nattesøvn drog vi rundt i Yellowstone. Første stop var Hayden Valley, hvor der normalt er størst chance for at se wildlife - vi så desværre kun en enkelt bison. Herefter så vi Mud Volcano (huha en stank :)). Vi stoppede i det hele taget ved alle seværdighederne, flere vandfald og de fantastisk hotsprings i den nordligste del ved Mammouth area. Sidst på dagen besøgte vi Norris, hvor der var en del hotspots, mini-geysere osv. - landskabet var helt hvidt og meget smukt. Om aftenen gik vi over på "The Lodge" og spiste en ordentlig steak - noget der rigtigt får smilet frem i Peters ansigt. Det var også godt.

Dagen efter tog vi til Geyser-området, hvor vi havde indlogeret på på intet mindre end Old Faithful Inn - med den fantastisk geyser Old Faithful lige i baghaven. Den er en pålidelig geyser, der springer ca. hver 1 1/2 time. Der er etableret flere walk-ways rundt i Geyser-området omkring Old Faithful, så vi gik rundt og så de forskellige navngivne kilder, der var meget forskellige i farverne - mange farver = mange bakterier. Vi nød vores dag på Old Faithful Inn, der er meget gammel og bygget i materialer fra Yellowstone. 

Her til morgen den 6/8 drog vi fra Yellowstone tidlig morgen og frem mod Aspens (nærmere betegnet Park City) - en lang tur på 650 km, men nødvendigt med turen, for at komme ned til de oplevelser, der venter forude. Vi har her en enkelt overnatning inden turen i morgen går til Moab. Vi har siddet på vores lille altan og spist lidt forskellige lækkerier - og drukket god rødvin. 

Mange hilsner fra US
Helle


PS: Nettet her i Park City er meget langsomt, så det tager alt for lang tid at uploade billeder, men jeg forsøger igen, når jeg kommer til Moab.