Colorado tur retur - sommeren 2013

fredag den 25. august 2017

25. august 2017 - Yosemite

En lang dag er ved at være ved vejs ende. I morges kl. 7 sad vi ved morgenbordet på Alpenhof Inn v Mammoth Lake. Det var rigtigt hyggeligt. Da vi ankom onsdag aften fik vi at vide, at vi skulle være opmærksomme, for bjørnene var meget aktive p.t. Hrmm ..... heldigvis skulle vi blot en tur op og ned af strøget udenfor hotellet, spise, og så i seng. Kl. 9 her til morgen ankom vi til Yosemite. Det var et dejligt gensyn. Vi havde været de fleste af stederne i 2011 sammen med Maria/Kasper og Linda/Martin og det var godt at se stederne igen. Turen til Yosemite via Tioga Pass var lige så smuk, som vi huskede den sidste gang. I 2011 var Tioga Passet lukket pga. sne indtil midt juni, hvilket var sent. I år blev passet først åbnet i juli, så det var virkeligt sent, men alt var solrigt og flot, da vi kørte ind i nationalparken. I år fik vi også set noget, vi ikke så i 2011 - en bjørn, det var fedt. Den var faktisk ikke så langt fra os, der var en lille creek mellem os. Det er umuligt at yde smukke Yosemite retfærdighed ved billeder, så jeg har også vedlagt et par videoer. Ved 18-tiden ankom vi til Adelaid Inn i Paso Robles. Her vil vi dovne hele dagen i morgen (og omgivelserne lægger helt op til den beslutning) - lørdag vender vi snuden mod meget varme Palm Springs. Kh Peter og Helle










Ingen kommentarer:

Send en kommentar